Frivillige ReThinkers giver thumbs up

Projekt: ReThinkers for Aarhus 2024-2028

Photo: Per Bille

De frivillige ReThinkers er med til at brande Aarhus som smilets by, og dette projekt er med til at understøtte den lokale trivsel og livskvalitet hos borgerne i Aarhus.

Skaber værdi med frivillige

Aarhus har som den eneste by i Danmark en unik frivilligorganisation bestående af mere end 2.000 frivillige ReThinkers, der bidrager til det aarhusianske event- og kulturliv på tværs af arrangører og kulturinstitutioner. De er fabelagtige ambassadører for lokalsamfundet, og de skaber både sammenhængskraft, fællesskab og synergier på tværs af byens aktiviteter og arrangementer.

Frivilligorganisationen ReThinker fungerer i dag som en ”bank” af frivillige, som er klar til at træde til, når der et behov. Nogle gange blot med nogle få frivillige – og andre gange med flere hundrede hænder, hvilket har stor betydning for tiltrækningen og afviklingen af store mega-events i Aarhus, som f.eks. internationale sejlsportsevents, Royal Run og store kulturelle opsætninger med bl.a. Det Kongelige Teater og Den Jyske Opera. De frivillige ReThinkers er også involveret hver gang et krydstogtskib anløber havnen i Aarhus, eller som venlige, hjælpsomme værter til konferencer.  

Projektets vision og mission

Visionen bag ReThinker er at styrke og løfte byens kultur- og erhvervsliv gennem det frivillige engagement, med henblik på at fremme et levende, mangfoldigt og robust kultur- og erhvervsliv og styrke de lokale fællesskaber til glæde og gavn for hele Aarhus, byens indbyggere og besøgende.

Missionen bag ReThinker er at udvikle og styrke de frivillige ReThinkers som en synlig og stærk ressource, der gennem et dedikeret frivillighedsengagement gør det let, fleksibelt og favorabelt for byens kulturliv at rekruttere og involvere kompetente frivillige, og samtidig gøre det meningsfuldt og attraktivt at være frivillig.

Den dynamiske frivillighed 

Det frivillige engagement i Danmark er under forandring, og betegnelsen ReThinker udtrykker også en ambition om at gentænke og udvikle frivilligheden. Frivillige ønsker i stigende grad frit at kunne vælge mellem forskellige typer af opgaver og skrue op og ned for engagementet i løbet af året.  

Værdiskabelse for to målgrupper  

  • Byens borgere: Byens borgere kan melde sig som aktive frivillige, og de kan deltage på en dynamisk, fleksibel og interessebåret måde, som taler ind i et moderne liv. De frivillige får over tid udviklet kompetencer, erfaring og et fantastisk socialt fællesskab, og de opbygger en helt unik stolthed for byen.  
  • Byens kulturinstitutioner, organisationer og events: Gennem frivilligorganisationen får arrangører let adgang til flere ressourcestærke og erfarne frivillige, som de kan involvere i endnu flere arrangementer og kulturaktiviteter.  


Hovedaktiviteter for de kommende fire år 

Fra august 2024 og hele projektperioden frem til 2028, vil der blive sat fokus på:  

  • Antallet af aktive frivillige vækster fra ca. 2.000 til ca. 3.000 
  • Frivilligorganisationen ReThinker er markedsleder ift. den dynamiske event-frivillighed 
  • 4-6 mega events afviklet med hjælp fra frivillige 
  • Sparring, rådgivning og vagtplansværktøjer er stillet til rådighed for de aarhusianske kulturinstitutioner, der involverer frivillige 
  • I forbindelse med mega-events tilbydes vidensopbygning hos de frivillige, såsom workshop med recycling, bæredygtighed, trafik officials og eventafvikling etc. 

Samarbejdspartnere
VisitAarhus står i spidsen for projektet i samarbejde med udvalgte kulturinstitutioner i Aarhus-området

Tidsperiode
Projektet løber fra 1. august 2024 til 31. juli 2028

Bevillingsgiver
Projektet er støttet af Købmand Herman Sallings Fond

Salling Fondene logo

Kontaktperson

Anne-Sofie Søegaard Thomsen

Project Manager, Volunteer Organisation ReThinker

ast@visitaarhus.com

Share your moments with us: